Eibarko euskara hiztegia
    
    
    
        
    
    
    
        
            
            
                
                    
                             
                            1. aldendu
                            
                            
                    
                    
                    
 
 
    
        
    1.
        
        
            aldentze
            
            (aldendutze)
            .
        
        du
        
ad. 
        (
TE).
            
                
                
                
                Alejar(se),
                
                
                
                separar(se).
                
                
            
            
             
              
            
            
                Oin dala hiru hillabete aldendu zan guregandik. / Hace tres meses que se separó de nosotros. / 
            
                
                Halako baten aldendu dot guzur bat esanda. / Por fin le he alejado diciéndole una mentira. / 
            
                
                Hobeto eingo genduke hamendik aldendutzia. / Sería mejor el alejarnos de aquí. / 
            
                
                Pentsau genduanian aldetzia, belu zan. / Cuando pensamos retirarnos, era tarde. / 
            
                
                Andra-gizonak aldendu egin dira.
 / El matrimonio se ha separado. / 
            
                
                Lagunangandik aldetzerakuan. (Ibilt 471).
 
            
                
                
                
                 
                    
                        
                        Ik. 
                            
                            apartau, 
                            
                            alde egin.
                            
                        
                    
                        
                    
                        
                    
                
                
                
                
                            
                 
 
 
                    
                    
                    
                    
 
 
    
        
    2.
        
        
        
        iz. 
        (
AN).
            
                
                
                
                Alejado,
                
                
                
                separado,
                
                
                
                exiliado.
                
                
            
            
            
             
            Alde egindakua, erbesteratua.
                
             
             
              
            
            
                Aldenduan itxulitzia. (Ibilt 160-161).
 
            
                
                
                
                 
                    
                        
                    
                        
                    
                        
                    
                
                
                
                
                            
                 
 
 
                    
                    
                    
                    
 
 
    
        
    2.
        
        
            aldentze
            
            (aldendutze)
            .
        
        zaio
        
ad. 
        (
NA).
            
                
                
                
                Perder,
                
                
                
                extraviar.
                
                
            
            
             
              
            
            
                Antiejuak aldendu jataz, ez dakit nun dian.